Samleje og befrugtningSkrevet af Ellen Højlund Nielsen, Informationsmedarbejder i Retten til liv
De fleste er nysgerrige omkring, hvordan man får børn, og mange voksne kan godt reagere lidt usikker og kejtet når emnet kommer op – og de får måske ikke forklaret så meget, som de fleste kunne tænke sig at høre. Her vil jeg gerne give dig en ordentlig viden om det, som et alternativ til, hvad du måske har hørt jævnaldrende snakke om, og noget du kan bruge, hvis du vil snakke mere om det med nogle voksne.
Æg og sædcelle kan møde hinanden i det øjeblik manden fører sit lem – penis – ind i kvindens skede, når de ligger tæt sammen. Det er dét, vi kalder samleje. Det er den tætteste kontakt, man kan have med et andet menneske, og to mennesker der elsker hinanden får på den måde deres helt egen private måde at udtrykke deres kærlighed til hinanden på, og deres ønske om at høre sammen.
Ud af mandens milliarder, mikroskopiske sædceller, er der én, der måske trænger sig ind i kvindens ægcelle. Det sker ikke hver gang, man har samleje, og man kan også forhindre det, ved at bruge prævention, f.eks. et kondom, der trækkes over mandens penis, så sædcellerne ikke kommer ind i kvinden.
(Der findes en række forskellige former for prævention, det kan du læse om i en anden artikel: Prævention)
De første 4 dage for det lille menneskeliv er de farligste. Det befrugtede æg skal ud på en ”rejse” fra æggelederen ind i livmoderen, og der er mange folder, det kan risikere at sidde fast i, så det aldrig når frem til livmoderen, som skal være dets hjem de næste ca. 9 måneder.
Hvis det ikke når frem, så går livet til igen, og det glider ud af kvindens krop uden hun mærker noget. Men når det lykkes, så sætter det befrugtede æg sig fast i livmoderen, hvor det kan blive næret at morens blod og fortsætte den udvikling der startede fra det øjeblik sædcelle og æg smeltede sammen.
Menneskelivet starter sin udvikling som én – sammensmeltet - celle, der deler sig til to, dernæst til 4, til 8… og bare i løbet af de første 4 uger er det blevet til millioner af celler, som efter en ganske bestemt plan bygger den menneskelige krop op. Efter 9 måneder er det så endelig i stand til at klare sig udenfor morens beskyttende krop.
Udviklingen af det lille menneske inde i livmoderen og frem til fødslen kan du læse meget mere om i artiklen: Fosterets udvikling.
Det er fantastisk, at der ud af to menneskers kærlighed til hinanden og ønske om at være helt tæt på hinanden kan skabes et lille menneske. Man kan også høre mennesker omtale et lille barn som kærlighedens frugt. Det lyder smukt, men det gælder jo kun hvis samlejet, der satte det hele i gang, var et udtryk for to elskende menneskers lyst og længsel efter hinanden.
Desværre sker det også, at samleje bliver dyrket uden, at der er tale om to elskende mennesker. Måske fordi man lod sig rive med af en spændende stemning, og så endte det med, at man havde samleje, selvom man egentlig slet ikke tænkte på det som en kærlighedshandling, der binder og forpligter.
Det kan også ske, at man bliver tvunget eller presset til samleje, og da er samleje en frygtelig oplevelse, fordi man ikke selv ønsker den nærhed og kontakt med det andet menneske.
Så samleje er en smuk gave til mennesker, men vi skal passe godt på, at vi ikke ødelægger det for hinanden. Både manden og kvinden skal være klar til det og ville ønske den nærhed med hinanden, som et samleje er, og som er forudsætningen for, at et nyt barn bliver til.
![]() Skrevet af Ellen Højlund Nielsen, Informationsmedarbejder i Retten til liv | Udskriv artikel Send til en ven |