Den nødvendige tilgivelse

Skrevet af Birgithe Bennetzen, psykolog

Reaktioner på at blive såret eller krænket

Noget er selvfølgelig mere alvorligt end andet. Men det er altid alvorligt, hvis du oplever et ”overgreb” på din personlighed eller et svigt, hvor du havde forventet noget helt andet. Vores reaktioner, når vi er blevet såret eller krænket, kan se forskellige ud. Nogle reagerer voldsomt andre vender det mest ind ad og bliver tavse. Men inde i alle gør det ondt, fordi der er følelser af sorg, vrede og angst.

Det er svært for os alle at tilgive, når vi virkelig føler os såret og krænket. De forskellige følelser og tanker kører rundt inde i hovedet og i kroppen. Det ligger nok dybt i de fleste mennesker, at når vi er ”trådt på”, så er det retfærdigt, at den anden skal lide ligeså meget eller i det mindste gøre det godt igen. Måske oplever vi, at der skal rigtig rigtig meget til at gøre dét godt, som nu gør så ondt.

Tag opgøret

Det er nødvendigt med et opgør. Opgør lyder måske dramatisk. For måske tænker vi her på en kamp, der ikke ender, før den ene har vundet, og den anden er overvundet. Men jeg tænker på, at tingene skal gøres op. De må lægges på bordet, eller de skal frem i lyset. Det indeklemte, det krænkede skal udfries.

Det er vigtigt at sætte tid af (og ro i omgivelserne) til at snakke sammen om det, der er sket. Og I skal være enige om, at I begge vil lytte, og begge skal tale (på skift). Både den, der er gjort uret imod – og den, der har gjort uret mod den anden.

• Hvordan har jeg det med, at du har gjort det imod mig?
• Hvordan har jeg det med, at jeg gjorde det mod dig?

Det er vigtigt at lære hinandens tanker og følelser at kende i den pågældende sag.

Næste trin er at erkende det, der er sket. Først derefter er det muligt at tilgive uretten eller krænkelsen.

Vælg tilgivelsen

At tilgive er først og fremmest en beslutning. Det er en beslutning om, at du skal overvinde dig selv og gå imod ”sædvanlig” retfærdighedstænkning. Man kan sige, det er et valg, du træffer, selv om du føler dig såret. Derefter følger så den konkrete handling, der består i, at du får tilgivelsen afleveret til din partner, der har gjort dig uret. Du må sige: Jeg tilgiver dig.

Hvad betyder det så, at jeg har tilgivet?

• Ved at tilgive giver jeg afkald på og kræver ikke længere, at den anden skal trædes tilsvarende ned. (føle, hvad jeg har måttet føle)
• Jeg forpligter mig samtidig til ikke længere at anklage den anden for det skete. Jeg vil heller ikke bruge krænkelsen som et våben, f.eks. hvor jeg fortæller vedkommende, hvad der ville have været retfærdigt.
• Man kan sige, at når jeg tilgiver, vælger jeg at acceptere krænkelsen og den konsekvens, den har haft. Jeg kan gøre det, fordi min partner erkender det, der er sket, fortryder det og tager ansvar for det.
• Du vil opdage, at viljen til forsoning gør noget ved dit sind og dermed indstillingen til dig selv og din partner og andre.

Tilgivelsen – en proces

Tilgivelse betyder ikke, at så er alting med det samme blevet godt igen. Nej tilgivelse betyder, at den proces kan begynde, som skal reparere så meget af ”bruddet”, som det er muligt. Den proces tager tid. På samme måde som det tager tid at hele et sår på huden. Nogle gange vil der ved et stort sår danne sig et arvæv. Sådan vil man også ofte skulle acceptere et ar efter et voldsomt tillidsbrud. Men tilgivelsen er forudsætningen for, at en heling kan ske, så forholdet igen kan blive med nærhed og tillid.

At tilgive betyder heller ikke at glemme. Smerten over det hændte kan være der, nogle gange i lang tid. Den smerte vil der være brug for at snakke om, med partneren eller med en god ven. Eller i tilfælde, hvor smerten bliver ved med at fylde for meget, så vil det være en god idé at snakke med et menneske, som har redskaber til at hjælpe, en psykolog, en terapeut eller anden.

Farligt at undgå opgøret

Mange forsøger at tænke, at det nemmeste er at gøre som ingenting. Men det er ikke en løsning. Fordi utilgivet krænkelse giver bitterhed, det lukker for og hindrer fortrolighed. Det ødelægger simpelthen et forhold. Der kommer en ubalance, hvis I som par lever med skyldfølelse eller med nag, og I ikke får snakket om tingene og gjort op.

Der sker det, at den ene overtrædelse, som ikke er blevet tilgivet og ryddet af vejen, stabler sig oven på den anden, og efterhånden vil det være som om, der er en mur imellem jer. Sådan en mur gør, at I som par kommer til at leve i hver jeres verden. Hvis I igen skal få et fælles liv med nærhed og tillid, skal ”muren” ryddes væk stykke for stykke.

Vi har alle brug for at bede om tilgivelse og at tilgive.

For nogle mennesker er det sværere end for andre både at bede om og give tilgivelse. Men alle mennesker har brug for begge dele, og i parforholdet er det nødvendigt, for at begge kan føle sig frie og trygge i forholdet. Hvis I som par flere gange oplever at såre hinanden, så kan det være, at I skal se på, om den måde, I er sammen på skal ændres. Det kan handle om at ændre det samværsmønster, I har udviklet gennem lang tid. Det kan også være, at jeres holdning til fælles opgaver skal revurderes. I skal lære, at blive opmærksomme på, hvad den anden sætter pris på og føler sig påskønnet ved.

Der kan være brug for professionel hjælp

Hvor krænkelsen har været meget voldsom eller, hvis der er blevet bygget en for stor mur op mellem jer, kan det være en god ide at have en tredje person til skabe de rammer, der er brug for under jeres samtale. Sådan at I igen kan lære at lytte til hinanden og komme til at forstå hinanden.

I kan ikke love at glemme, men I kan love at tilgive og støtte hinanden fremover.