Kære tp.
Nu ved jeg ikke, hvor meget han er ældre end dig, den dreng du skriver sammen med. Alder er jo noget pudsigt noget, for den ændrer sig med tiden og udlignes mere og mere med årene. Den betydning aldersforskellen har mellem mennesker bliver mindre og mindre jo ældre, man bliver. Hvad mon det er, der bekymrer dig?
Måske er det ikke aldersforskellen, der bekymrer dig mest, selv om du ikke ved, hvad du skal synes om, at han er noget ældre end dig, men det pres du oplever, ved at han hele tiden taler om gerne at ville mødes med dig. Og måske er det, der gør dig usikker her, at du tænker, han måske kan og ved en masse, som er nyt for dig, fordi han er ældre og derfor må være mere erfaren på nogle områder i livet?
Du skriver, at du ikke har så meget lyst til at mødes. Det er rigtigt dejligt, du tør være ærlig og stå ved, at sådan har du det altså. Det har du nemlig fuldstændig ret til. Selv om det kan være svært at modstå andres pres, er det rigtigt vigtigt at vide, at det er din personlige ret, at holde fast i din egen mening og også bede andre om at respektere den. Så fortsæt venskabet i den form, det har nu, gør det tydeligt, at det er det, du ønsker, så må han være tålmodig og vente, hvis han også finder jeres kontakt betydningsfuld.
Hvis du på et tidspunkt ændrer mening, og alligevel gerne vil mødes med ham, vil jeg give nogle generelle råd, som du kan tænke over.
Og så er du selvfølgeligt velkommen til at skrive igen, hvis du ikke har fået svar på det, du gerne vil, eller der dukker nye spørgsmål op.
Jeg vil ønske dig alt godt med venskabet og med fremtiden.
Kærlig hilsen
Else Ø. Andersen
![]() Skrevet af Else Ø. Andersen, Familie- og psykoterapeut | Udskriv svar Send til en ven |
Hvis du ønsker at vide mere om vores kristne grundsyn på sex, kan du læse artiklerne:
Sex i Bibelen
Sex i Bibelen - på den gode måde
Sex i Bibelen - stærke sager
Bibelen og ægteskabet
Det står vi for