Jeg er så trist og føler jeg skal dyrke motion hele tiden - hvad gør jeg?

Hej Adam og Eva. Jeg skriver til jer på grund af, jeg har et problem, som har hobet sig op lidt efter lidt. Jeg er ikke helt sikker på, hvad det er. Men altså jeg føler mig helt uden for mig selv.

Jeg er hele tiden så trist. Jeg har lyst til at lukke mig inde i et meget lille rum, hvor der ikke er andet end mig. Jeg har en masse venner, men jeg er så bange for at gøre noget forkert. Så jeg kommer til at blive holdt uden for. Hver gang jeg siger et eller andet, er jeg ret bange for, at jeg har sagt noget forkert. Og at de gør grin med mig. De har aldrig gjort det før, men jeg er bare så bange for det alligevel.

Derudover er jeg så bange for at være usund. Og blive tyk eller bare tage på. Jeg er 160 cm. høj og vejer 45 kg. Jeg får det så dårligt hver eneste gang, jeg har spist noget usundt. Og føler at jeg bare skal ud og dyrke noget motion lige med det samme. Og jeg får det ikke ud af hovedet, før jeg har dyrket motion. Og jeg har det som om, jeg skal dyrke motion hver dag. Ellers er jeg ikke sund. Det er simpelthen så hårdt.

Jeg er vokset op i en familie, der altid har dyrket meget sport. Min far løber maratons og sådan noget. Og min fars familie har sådan noget med, at man skal slå hinanden i motion. Og han laver hele tiden konkurrencer med min moster og mine fætre/kusiner. F.eks. skal jeg løbe et halvmaraton mod mine moster og søster. Jeg føler sådan et pres. men har samtidig ikke lyst til at såre min far. Men det er altså ikke det ,der er det største problem. Det er det med, at jeg føler, at skulle dyrke motion hele tiden og det med mine venner.

Jeg håber virkelig at i kan hjælpe mig. For jeg har virkelig brug for et råd og noget hjælp!

Hilsen Matilde, 14 år - snart 15

SVAR:

Kære Matilde

Hvor er jeg glad for, at du har taget det første skridt mod at få hjælp til dine problemer, for jeg er helt enig med dig i, at du virkelig har brug for noget hjælp. Du har også brug for mere hjælp, end jeg kan give dig gennem Adamogeva.dk, for gode råd alene vil ikke få dine bekymringer til at forsvinde. Jeg vil derfor kun give dig råd om, hvad du kan gøre for at få den hjælp, du har brug for.

Mange unge bekymrer sig, men…

Mange unge føler sig i perioder triste og bekymrer sig om vægt, udseende og vennernes accept. Du er langt fra alene om at have det svært. Men i din henvendelse fornemmer jeg, at dine bekymringer stikker dybere end, hvad der kan betegnes som normale teenage-tanker. Du bekymrer dig så meget, at det begrænser dig i din dagligdag. Du undlader at sige og gøre ting, som du på en måde har lyst til, og føler dig omvendt tvunget til at leve sundt og dyrke motion hver dag. Din vægt er, set i forhold til din højde, også på grænsen til at vække bekymring.

Fortæl det til dine forældre

Dit næste skridt, for at få den rigtige hjælp, må være, at du får fortalt dine forældre om dine bekymringer, og hvad bekymringerne betyder for din hverdag. Er det for svært for dig at fortælle det til dine forældre, er det vigtigt, at du fortæller det til en anden voksen (fx en lærer), du har tillid til. Vedkommende kan så hjælpe dig med at få det fortalt til dine forældre.

Når du skal fortælle en voksen om dine bekymringer, er det vigtigt, at du er meget tydelig og ikke gør dine bekymringer mindre, end de er. Det er vigtigt, de forstår, at der ikke er tale om ”almindelige” teenage-tanker, som forsvinder af sig selv. De skal forstå, at du virkelig har brug for hjælp, hvis ikke dine bekymringer skal vokse og få endnu mere magt i dit liv. Det kan være svært at fortælle andre, at man har det rigtig skidt. Så måske vil det være en hjælp for dig at vise din henvendelse til Adamogeva.dk. Jeg synes nemlig, at din henvendelse på en rigtig god måde beskriver, hvad du bekymrer dig om, og hvor meget det fylder for dig i din hverdag.

Søg professionel hjælp

Dernæst er det vigtigt, at du og dine forældre får opsøgt professionel hjælp. I første omgang kan I henvende jer til jeres læge, en psykolog tilknyttet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som findes i alle kommuner eller en sundhedsplejerske. De vil kunne rådgive jer nærmere om, hvordan du kan få den hjælp, du har brug for.

I kan også henvende jeg til en privatpraktiserende psykolog. Hvis I selv skal til at finde en psykolog, synes jeg, I skal forsøge at finde én, som har erfaring med unge med angst og/eller spiseforstyrrelser.

Under alle omstændigheder, opsøg professionel hjælp og vær opmærksom på, at dine bekymringer ikke bliver undervurderet. Får du ikke hjælp nu, frygter jeg, at dine bekymringer kun vil vokse og gribe mere og mere forstyrrende ind i din hverdag.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig. Får du brug for det, er du meget velkommen til at skrive igen.

Jette

---------------------