Jeg ved ikke om hun kan lide mig - skal jeg bare spørge?

Hejsa.. Jeg ved ikke, om hun kan lide mig? Når jeg spørger, svarer hun bare sådan totalt undvigende... vi er gode venner og i sidste uge var jeg sammen med hende og hendes veninde, så jeg tror ikke, at hun sådan.. hader mig.. men jeg ved heller ikke, om hun er forelsket i mig? Skal jeg bare spørge? Eller bare vente, for at se, om der sker noget?

Havtaske, 13 år


SVAR:

Kære Havtaske

Tak for dit spørgsmål til brevkassen.

Du skriver, at du er forelsket i en pige, men ved ikke om hun gengælder dine følelser – altså om hun er forelsket i dig. Den usikkerhed, som du beskriver, er der rigtig mange i din alder, som oplever. Hvis du prøver at søge lidt på hjemmesiden, vil du se, at der er rigtig mange svar på spørgsmål, som ligner dit. Men det gør selvfølgelig ikke noget ved din forvirring og din frustration. Jeg skriver det kun til dig, for at gøre dig opmærksom på, at der er mange andre i samme situation.

Kærester

Jeg kan desværre ikke sige, at du bare skal gøre sådan og sådan og så er alting godt. Men hvis du virkelig ønsker at vide besked, om hun kan lide dig, så vil jeg opfordre dig til at spørge hende direkte. Kun ved at spørge hende, bliver du klar over hendes følelser for dig og ved hvad du har at forholde dig til.

Der er selvfølgelig en risiko ved at spørge hende. Hun kan jo sige nej – men det må du så forholde dig til, hvis det er svaret. Du skriver, at du ikke tror, hun ligefrem hader dig. Det tror jeg bestemt heller ikke, at hun gør, når hun bruger tid sammen med dig.

Venner

Jeg vil også gerne sige til dig, at du ikke behøver at have travlt med at finde en kæreste. Du er stadig meget ung og generelt vil jeg råde dig til at vente med at indgå et kæresteforhold. Du skal bruge tid på at finde ud af, hvem du selv er. At finde sig selv er mere besværligt, når man er i et kæresteforhold, fordi man er forpligtet overfor et andet menneske. Er du med din alder klar til at være forpligtet overfor et andet menneske? Jeg tænker at det er mere vigtigere for dig, at du nyder din ungdom og finder ud af, hvem du selv er, end det er at få en kæreste. En forelskelse kan forsvinde ligeså hurtigt, som den kommer og den kan svinge meget op og ned. Hvad tænker du så om et kæresteforhold, hvis forelskelsen er væk?

Jeg tænker,at det bedste for dig, vil være at opbygge et stærkt og omsorgsfuldt venskab til pigen,du er forelsket i. Kæresteforhold bygger meget på venskab og omsorg, så det er ikke sådan, at du bare spilder tiden ved at udbygge jeres venskab

Læs også artiklen: Pigevenner og drengevenner

Håber du kommer til en afklaring med dig selv.

Kærlig hilsen Steen



---------------------

Skrevet af Steen Møller Laursen, Fritidsfamiliekonsulent

Udskriv svar
Send til en ven

Bibelen og sex

Hvis du ønsker at vide mere om vores kristne grundsyn på sex, kan du læse artiklerne:

Sex i Bibelen
Sex i Bibelen - på den gode måde
Sex i Bibelen - stærke sager
Bibelen og ægteskabet
Det står vi for

Copyright 2005 AdamogEva.dk. Alle links og korte citater med kildeangivelse er velkommen.