Kære Anna!
Risikoen for, at du er blevet gravid, er meget, meget lille. Sædceller er gode svømmere, men der skal være noget for dem at svømme i. De kan derfor ikke finde vej hen over tør hud. Så længe der ikke er kommet sæd op i din skede, vil jeg ikke mene, at det er muligt, at du er gravid.
Hvis du stadig er i tvivl, kan du købe en graviditetstest på nettet, i mange dagligvareforretninger eller på apoteket. Graviditetstest er oftest positive omkring 14dage efter befrugtningen, altså omkring den tid hvor næste menstruation skulle begynde.
Det her er måske anledningen til, at du overvejer, hvad du vil med dit sexliv?
Du skriver, at du stadig er jomfru. Tillykke med det! Det er vigtigt at være bevidst om, hvad man vil, og hvad man ikke vil være med til. Har du og din kæreste mon snakket om hvilke grænser I har for, hvor langt I vil gå sammen på det seksuelle plan? Min erfaring siger mig, at hvis ikke man snakker om, hvilke grænser man gerne vil overholde, så bliver tingene for det meste ved med at udvikle sig. Det vil sige at man hele tiden går længere og længere sammen. Derfor kunne jeg godt tænke mig at udfordre jer til at overveje, hvornår I mener, at sex skal være en del af jeres forhold? Hvis det er noget I vil vente med, tror jeg nemlig, at det er meget vigtigt, at I får snakket om, hvad I så vil gøre, for at bremse den udvikling I er inde i. I kan læse mere her om, hvilke overvejelser man kan gøre sig om de her emner: Værd at vente på og Pas godt på dit sexliv
Hvis I beslutter jer for at have sex sammen på et tidspunkt, vil jeg mest af alt minde om, at I skal huske at overveje, hvilken form for prævention I vil bruge, for at det netop ikke ender med en uønsket graviditet. Det kan I læse mere om her: Prævention
Med ønsket om alt det bedste!
De kærligste hilsner
Lotte
Skrevet af Lotte Høeg Hansen, Medicinstuderende | Udskriv svar Send til en ven |
Hvis du ønsker at vide mere om vores kristne grundsyn på sex, kan du læse artiklerne:
Sex i Bibelen
Sex i Bibelen - på den gode måde
Sex i Bibelen - stærke sager
Bibelen og ægteskabet
Det står vi for